Jeg kommer på mange arbejdpladser, hvor ledernes foretrukne redskab i forandringsprocesser er brainstorming.

Jeg anvender sjældent brainstorming når jeg faciliterer forandringsprocesser – blandt andet fordi:

  • Ledelsesgruppen efterlades med en stor mængede ideer – som det efter endt proces kan være uoverskueligt at prioritere i
  • Medarbejderne har ikke mulighed for at vurdere kvalitet og effekt – det medfører ofte frustration i teamet og giver et mangelfuldt resultat

Jeg faciliterer i stedet metoder/øvelser, som understøtter struktureret dialog – hvilket kvalificerer udvælgelse af de mest effektfulde ideer.

Men – hvis I står med en stor bunke post it efter en brainstorm eller kender til det – så fat mod.

Prikkerunden er en effektiv og hurtig måde at få overblik over de ideer som gruppen finder mest meningsfulde. Samtidig sikrer du at alle medarbejder får indflydelse.

Den kommer her:

Materialer: Post it og tusser/kuglepenne

Formål: forklar kort formålet med øvelser – fx:”for at kvalificere det videre arbejde – skal vi have skabt et overblik over, hvilke perspektiver I finder mest værdifulde. Derfor får I nu mulighed for at markere de vigtigste ideer.

Instruktion: 

  • Alle ideer skrives på post it og hænges op på væggen
  • Hver medarbejder har nu max 3 prikker, som de skal fordele på de ideer, som de vurderer mest interessante. Det er tilladt, at sætte flere prikker på samme ide

De post it der har fået flest prikker – er de ideer, som teamet vurderer mest betydningsfulde.

Et ekstra tip: Vi er alle optaget af, hvordan vores bidrag bliver brugt. Hvis medarbejderene ikke er en del af det efterfølgende forløb – er det ikke kun god skik, men også strategisk klogt at orientere medarbejderne om, hvordan ledelsesgruppen vil arbejde videre med ideerne.

 

Rigtig god fornøjelse.